Efter mere end to årtier i den øverste ledelse forlader Kasper Philipsen den danske modekoncern DK Company, som har 25 tøjmærker og en årlig omsætning på over fem milliarder kroner.
Philipsen har haft ansvar for koncernens aktiviteter i Vejle, der dækker blandt andet B.Young og Blend. Fremover bliver ansvaret fordelt mellem de tre tilbageværende ejere: koncernchef Jens Poulsen, finansdirektør Søren Lauritsen og medejer Jens Obel.